Handelsbetingelser

 

Salg og leveringsbetingelser

1. Anvendelse 

1.1 Anvendelse.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om Danminds, CVR-nummer 38842021, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til erhvervskunder. 

 

2. Aftalegrundlag 

2.1 Aftalegrundlag.

Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget. 

 

2.2 Ændringer og tillæg.

Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt. 

 

3. Produkter, reservedele og ydelser 

3.1 Produkter og reservedele.

Produkter og reservedele, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen. 

 

3.2 Ydelser.

Tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter elleudføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leveringen. 

 

3.3 Ansvarsbegrænsning.

Produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til videresalg og til brug i Danmark. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for Danmark. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade. 

 

4. Pris og betaling 

4.1 Pris.

Prisen for produkter, reservedele og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms. 

 

4.2 Betaling.

Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 8 dage, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Faktura fremsendes elektronisk. 

 

5. Forsinket betaling 

5.1 Rente.

Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 2 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker. 

 

5.2 Ophævelse.

Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 8 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (a) ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, (b) ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (c) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. 

 

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser 

6.1 Tilbud.

Virksomhedens tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet. 

 

6.2 Ordrer.

Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt, reservedel eller ydelse: (a) Ordrenummer, (b) Varenummer, (c) Varebeskrivelse, (d) Mængde, (e) Pris, (f) Betalingsbetingelser, (g) Ønskede leveringsdato, (h) Leverings adresse, og (i) Mailadresse til ordrebekræftelse (j) Mailadresse til faktura adresse. 

 

6.3 Ved ordre over 50.000 DKK skal der ske forudbetaling på 50% af fakturabeløbet.

Produktionen af ordre påbegyndes ikke før indbetalingen er registeret på Virksomhedens konto. 

 

6.4 Ordrebekræftelser.

Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden. Ved ordre fra kunden på kundetilpassede løsninger bortfalder fortrydelsesretten.  

 

6.5 Ændring af ordrer.

Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept. 

 

6.6 Uoverensstemmende vilkår.

Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen. 

 

7. Levering

7.1 Returret:

Du har ret til at returnere ubrugte og uåbnede varer inden for 14 dage efter modtagelsen af din ordre, i overensstemmelse med EU’s forbrugerbeskyttelsesdirektiv (2011/83/EU). Hvis du ønsker at returnere en vare, bedes du kontakte os inden for denne periode og følge vores anvisninger.

7.2 Returneringsprocedure:

For at returnere en vare skal du kontakte vores kundeservice for at anmode om en returmærkat eller få oplysninger om, hvordan du skal returnere varen. Varer skal returneres i deres originale emballage og tilstand for at kvalificere sig til en refundering.

7.3Refundering:

Når vi har modtaget den returnerede vare og har verificeret dens tilstand, vil vi behandle din refundering. Refunderingen inkluderer varens pris samt standardfragtomkostninger. Eventuelle ekstra fragtomkostninger, der er valgt ved købet (f.eks. ekspresfragt), refunderes ikke.

7.4 Forsendelse:

Vi sender varer til adresser inden for EU i overensstemmelse med gældende forsendelsesregler og -gebyrer. Fragtprisen varierer afhængigt af destinationen, varens størrelse og vægt samt den valgte forsendelsesmetode.

7.5 Leveringstid:

Vi stræber efter at levere varer inden for en rimelig tidsramme. For varer på lager stræber vi efter at levere inden for den forventede leveringstid, som normalt er 3 hverdage. Hvis produktet ikke er på lager, kan leveringstiden forlænges op til 14 dage, afhængig af vores leverandør. Vi vil informere dig om eventuelle forsinkelser og giver dig mulighed for at annullere din ordre, hvis det ønskes.

7.6 Skader under forsendelse:

Hvis du modtager en vare, der er blevet beskadiget under forsendelsen, bedes du kontakte os inden for 48 timer efter modtagelsen. Vi kan kræve dokumentation for skaden, f.eks. fotografier af den beskadigede vare og dens emballage, for at initiere en erstatningsprocedure.

 

Undersøgelse.

Kunden skal undersøge alle produkter, reservedele og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. 

 

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse.

Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser, informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

 

8.2 Ophævelse.

Hvis Virksomheden undlader at levere produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en rimelig frist på mindst 30 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering. 

 

9. Garanti 

Det er en forudsætning for opretholdelse af leverandørgarantien under pkt. 9.2 At Virksomhedens anvisninger for så vidt angår installation og vedligeholdelse nøje er fulgt. At Installationen ikke er sket i særligt belastede miljøer, hvorved der er sket ydre påvirkninger af vand, sol, kemi, rystelser eller lignende, eller anden hårdhændet behandling. At produktet ikke er udsat for højere strømspænding end hvad produktet er designet til, herunder i forbindelse med lynnedslag. 

 

9.1 Garanti.

Virksomheden garanterer, at produkter, reservedele og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 24 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, udgør garantiperioden 12 måneder fra udskiftningen.

 

9.2 Meddelelse.

Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.

 

9.3 Undersøgelse.

Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Virksomheden. Virksomheden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti.

 

9.4 Afhjælpning.

Inden rimelig tid efter at Virksomheden har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.3 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen ved at: (a) udskifte eller reparere defekte dele ab lager, eller (b) sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation.

 

9.5 Ophævelse.

Hvis Virksomheden undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at Virksomheden har givet meddelelse til kunden efter pkt. 9.3, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 60 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 9. 

 

10. Ansvar

10.1 Ansvar.

Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

 

10.2 Produktansvar.

Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover. Virksomheden er ikke ansvarlig for produkterne hvis de ikke er anvendt og installeret korrekt.

 

10.3 Ansvarsbegrænsning.

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 70 % af det salg af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

 

10.4 Indirekte tab.

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

 

10.5 Force majeure.

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder. 

 

11. Immaterielle rettigheder 

11.1 Ejendomsret.

Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden. 

 

12. Fortrolighed 

12.1 Videregivelse og brug.

Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige. 

 

12.2 Beskyttelse.

Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. 

 

12.3 Varighed.

Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret. 

 

13. Gældende ret og værneting 

13.1 Gældende ret.

Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret. 

 

13.2 Værneting.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved danske voldgiftsinstitut i henhold til instituttets regler.